Tænker du på at flytte din pension? Se hvordan, og hvad du skal være obs på

I hvilke tilfælde kan du have brug for at flytte din pension?

Nyt arbejde

Hvis du har haft en pension knyttet til dit arbejde, og du så skifter job, kan det være relevant at flytte din pensionsopsparing til et andet selskab.

For mange klatpensioner

Hvis du har mange klatpensioner i forskellige selskaber, kan der være gode grunde til at samle dem. Der er nemlig risiko for, at de blot skrumper ind med årene pga. omkostninger og gebyrer. Det har vi skrevet mere om her.

Utilfredshed eller for høje omkostninger

Det kan også være, at du blot er utilfreds med din eksisterende pension, at den ikke matcher din arbejdssituation mere, eller du har fundet en løsning med lavere omkostninger.

Hvornår kan man flytte sin pension, og hvornår kan man ikke?

Hvorvidt du kan flytte din pension afhænger af, hvilken en pension der er tale om. Hvis du er tilknyttet en arbejdsmarked- eller firmapension, er du i udgangspunktet låst til den, så længe du er ansat. Når du skifter job, kan du forsøge at flytte pensionen. Her er det pensionsselskabet, du forlader, der vurderer, om de vil godkende flytningen. Der kan være nogle betingelser i overenskomsten (eller andre forhold), som gør, at de afviser.

Hvis der til forskel fra arbejdsmarkeds- eller firmapension er tale om en privat pension, som du selv har oprettet, så kan du flytte den, som du vil (mod gebyr).

Kan du gøre noget, hvis dit selskab afviser at flytte din pension?

Hvis dit pensionsselskab afviser at flytte din pension, kan du altid forsøge at klage. Men du står alene med kampen, da dit nye selskab ikke kan gøre noget for at hjælpe. Vi har erfaret, at de få, der tager kampen op, får meget forskellige resultater, da det er en individuel vurdering. Nogle har held med sin klage og kan flytte sin pension, mens det for andre desværre er en tabt sag, hvor de forbliver stavnsbundet til sit gamle pensionsselskab.

Hvad skal du være obs på, hvis du vil flytte din pension?

Mister du nogle af dine forsikringer?

Det er meget almindeligt at have nogle forsikringer tilknyttet din pension. Hvis du flytter din pension, skal du derfor være obs på, om du har mulighed for at tegne de samme forsikringer - selvom du har mulighed for det, skal du også huske, at der ikke er garanti for, at din ansøgning bliver godkendt.

Det er sjældent gratis at flytte pensionen

Det er forskelligt fra selskab til selskab, hvad det koster at flytte sin pension. Oftest vil det være et beløb, der ligger lige under de 2000 kr. Hvis din pensionsopsparing er på over 100.000 kr., og du flytter den til Heap, betaler vi flyttegebyret.

Sådan flytter du din pension til Heap

  1. Start din oprettelse hos Heap her.
  2. Svar JA til, at du har en eksisterende pension.
  3. Indtast manuelt, hvor stor din pension er, eller hent informationerne automatisk fra pensionsinfo.dk.
  4. Tryk JA til at flytte din pension til Heap, og færdiggør oprettelsen.
  5. Topdanmark kontakter dig inden for to hverdage. De rådgiver dig ift. at flytte din pension og sætter processen i gang.
  6. Herefter vil du modtage en blanket, som du skal underskrive digitalt.
  7. Læn dig tilbage! Nu skal du bare vente på, at din pension bliver flyttet. Der vil typisk gå op til to måneder, før du kan se pengene på dit Heap-dashboard.

Andre artikler

Vil du vide mere?
Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Bliv skarp på pension, få besked om vigtige begivenheder og datoer, og hold dig opdateret på de nyeste ændringer i Heap. Vi lover ikke at spamme dig og du kan altid melde dig fra igen.

Dine informationer

Når du skriver dig op, accepterer du, at vi må sende dig informationer om Heap.
Tak! Du er nu skrevet op til vores nyhedsbrev
Noget gik desværre galt. Prøv igen!