Hvad er forskellen på livrente, ratepension & aldersopsparing?

Skrevet af
Heap-teamet

Hvad er pension?

Pension er en opsparingsform, hvor du sparer op til livet efter du forlader arbejdsmarkedet. Populært sagt får du en opsparing med en masse fordele, herunder fx skattefordele, investeringer af dine penge før skat, og kreditorbeskyttelse. Til gengæld er dine pension som udgangspunkt låst til du skal på pension.

Der findes 3 måder at spare op til pension på i dag, som varierer ift. hvor meget du kan indbetale pr. år og hvor hurtigt du kan få dem udbetalt. 

Hvilke pensionstyper findes der i dag?

  • Ratepension: Lidt ligesom at betale en månedsløn til sig selv over 10-30 år.

  • Livsvarig pension: Som at betale en månedsløn til sig selv resten af livet

  • Alderspension: En stor pose penge udbetalt på én gang.

Der findes også andre gamle pensionstyper, som fx kapitalpension, som du ikke længere kan oprette. Heap tilbyder kun ratepension og livsvarig pension.

Du har måske overhørt nogle kloge hoveder snakke om de forskellige pensionstyper. Men er man ny inden for alt, der omhandler pension, kan det hurtigt lyde som et fremmedsprog. Vi prøver derfor at opridse, hvad der kendetegner pensionstyperne, og hvad forskellen er på livrente, ratepension og aldersopsparing.

Heap er Danmarks nemmeste og mest fleksible pension

  • Heap styrer din pension, så du kan koncentrere dig om andre ting i livet

  • Heap er fleksibel, så du kan løbende tilpasse dine overførsler, kvit og frit

  • Heap er nem og digital, og vi hjælper dig gerne undervejs

Hvad er ratepension?

Med en ratepension bestemmer du selv over hvor lang tid, du gerne vil have dine penge udbetalt. Du kan få en ratepension udbetalt over en periode på mellem 10-30 år. Du betaler personindkomstskat af udbetalingerne fra din ratepension. Afkastet bliver beskattet med 15,3 %.

Ratepensionen giver et årligt fradrag på 59.200 kr. (2022). Det vil sige, at hvis du overfører 59.200 kr. til din ratepension, kan du trække alle pengene fra i skat.

Ved et dødsfald før udbetaling af hele din opsparing i ratepension, vil den resterende del blive udbetalt til dine efterladte.  

Når du skal planlægge dine udbetalinger, kan du frit vælge at konvertere din ratepension til en livsvarig pension. Det kan være en økonomisk fordel, hvis du lever længe.

Læs meget mere om ratepension her - herunder fordele, ulemper og udbetaling.

Hvad er en livsvarig pension (også kaldet livrente)?

En livsvarig pension fungerer lidt ligesom en ratepension, men her får du månedlige udbetalinger resten af livet. Du betaler personindkomstskat af udbetalingerne. Afkastet bliver beskattet med 15,3%

Livrenten har et årligt fradrag på 54.500 kr. (2022). Det vil sige, at hvis du overfører 54.500 kr. til din livrente, kan du trække alle pengene fra i skat.

Hvis du dør før den forventede gennemsnitsalder, vil din resterende opsparing gå til fællesskabet i dit pensionsselskab - og udbetalinger til dem, som bliver ældre end gennemsnitsalderen.

Hvad er en aldersopsparing (alderspension)?

En alderspension bliver udbetalt på én gang, når du går på pension. Til gengæld er udbetalingen skattefri. 

Afkastet bliver beskattet med 15,3%

Du kan maksimalt overføre 5.500 kr. (2022) til din aldersopsparing om året og 54.200 kr. (2022), hvis du har mindre end 5 år til din folkepensionsalder. Der er ikke fradrag på overførsler til alderspension, men du betaler ikke skat af udbetalingerne. Derfor har du med en alderspension også bedre mulighed for at optimere udbetaling af offentlige ydelser. 

Der er også noget med rettigheder…

Du har måske hørt en pensionsrådgiver eller et familiemedlem tale om rettigheder i forbindelse med pension. Rettighederne bestemmer, hvornår du kan få din pension udbetalt. Hvis man opretter en ny pension i dag, så kan du få din pension ud 3 år inden folkepensionsalderen. Hvis du har en gammel pensionsordning, kan du have ret til at få din pension udbetalt 5 år inden folkepensionsalderen eller som 60 årig. 

Det er derfor generelt en god idé at samle dine pensioner, for at du kan bevare dine evt. rettigheder. Derudover sparer du også administrationsomkostninger ved at samle dine pensioner ét sted.

Få styr på din pension i Heap på kun 10 minutter

1. Opret en profil

Fortæl os lidt om dig selv og om du har pension i forvejen

2. Få skræddersyet din pension

Vi sammensætter din pension og du vælger hvilken retning, du vil investere i

3. Klar, parat, Heap

Underskriv aftalen med NemID og så har du en pension

Kom i gang

Hvad med pension fra det offentlige?

Alle danskere har som udgangspunkt adgang til folkepension, og hvis du har brug for det, fordi du fx ikke har sparet op selv, vil du også have adgang til diverse tillæg. Folkepensionen ligger mellem 6.547 til 14.019 kr. før skat (2022) afhængig af, om du er gift/samlevende og hvilke andre værdier og indkomst du har.

Derudover sparer alle danskere i arbejde 8% op af deres løn i arbejdsmarkedsbidrag hos ATP, som du også får adgang til, når du går på pension. I 2022 blev der i gennemsnit udbetalt 1.275 kr./md. fra ATP.

Et spørgsmål som mange Heapbrugere stiller os er, om folkepensionen findes, når de går på pension. Samtidig er en udbetaling fra folkepensionen og det offentlige i bedste fald på 15.294 kr./md. før skat for de fleste en del mindre, end hvad de er vant til mens de er på arbejdsmarkedet. Så derfor vælger mange at spare op privat også.

Er pensionen altid låst?

Nej. Du kan altid flytte din pension til en anden udbyder, hvis du gerne vil det. Du har også mulighed for at få din pension udbetalt, inden du går på pension, men så tager staten 60% i afgift (“strafskat”). 

Profilbillede af Ninett ChristensenProfilbillede af Jeppe Winther ChristensenProfilbillede af Lasse Nørby Rasmussen

Har du brug for hjælp?

Vi ved godt, at pension er svært. Derfor sidder vi klar til at hjælpe dig i gang med din pension.

Ring til os på 93 10 10 80Book et gratis online møde

Hvilken pension kan jeg få i Heap?

I Heap tilbyder vi en ratepension og livsvarig pension. Det betyder, at du får både en ratepension og en livsvarig pension, hvor vi først fylder din ratepension op, og hvis du overfører mere end grænsen for ratepensionen, indsætter vi resten på din livsvarige pension. Vi har valgt denne sammensætning, fordi det er den mest fleksible kombination af pensionstyper for dig, så du kan få så meget fradrag som muligt for dine pensionsoverførsler og størst frihed, når pengene skal udbetales. 

Du kan sagtens flytte gamle pensioner til Heap. Vi hjælper dig med at samle dem, så du bevarer dine rettigheder, får et samlet overblik og kun betaler omkostninger i ét selskab.

Hvad er Heap?

Heap er Danmarks nemmeste og mest fleksible pension, hvor du kan skræddersy din opsparing og forsikringer til dine behov - og ændre alting, hvis du ønsker det. Vi sammensætter en optimal pension for dig og sørger for at pleje din investering, så du ikke skal tænke på det. Du kan klare det hele digitalt, men vi er altid klar til at hjælpe på chatten, email, telefon eller på et online møde, hvis du har brug for det. 

Vi samarbejder med Topdanmark, et af Danmarks største pensions- og forsikringsselskaber, som varetager din pension trygt og sikkert igennem Heap. Din pension er selvfølgelig investeret ansvarligt og bæredygtigt.

Vil du vide mere? Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Bliv skarp på pension, få besked om vigtige begivenheder og datoer, og hold dig opdateret på de nyeste ændringer i Heap. Vi lover ikke at spamme dig og du kan altid melde dig fra igen.

Når du skriver dig op, accepterer du, at vi må sende dig informationer om Heap®.

Heap®
en Topdanmark-partner

Heap® er skabt i tæt samarbejde med et af landets største forsikrings- og pensionsselskaber, Topdanmark. Vi er ret nye, så det er godt at have en partner med over 100 års erfaring.

Det betyder også, at det ikke er Heaps teknologinørder, dataeksperter og designere, der investerer dine penge - det gør Topdanmark Kapitalforvaltning. Heldigvis.