Guide: Sådan sætter du overførsler op via jeres lønsystem

Trustpilot score 4.5 ud af 5
Heap® er Topdanmark-partner

Overfør til medarbejdernes pension direkte fra jeres lønsystem

  • Ingen administrationomkostninger for jer

  • I styrer selv via jeres lønsystem, hvor meget I overfører

  • Topdanmark indberetter automatisk til Skattestyrelsen

Sådan sætter I overførslerne op i jeres lønsystem

1. Medarbejderen opretter sig


Medarbejderen opretter sin pension

Medarbejderen opretter sin pension hos Heap, udfylder alle nødvendige oplysninger og underskriver aftalen.


Medarbejderen opretter en aftale om firmaoverførsler

Medarbejderen fortæller Heap, at I ønsker at overføre via jeres lønsystem, og underskriver en aftale, der bliver sendt til godkendelse hos jer.

2. I underskriver aftalen & sætter indbetalingerne op i lønsystemet


Underskriv aftalen om overførsler

Heap sender jer en email med et link til aftalen, som I skal underskrive. Aftalen sikrer, at I må overføre penge til jeres medarbejders pension hos Heap og er ikke forpligtende.


Indsæt PBS- og aftalenummer i lønsystemet

For at kunne overføre til medarbejderen, skal I indsætte PBS- og aftalenummeret på aftalen. Alle informationer findes I den email, I modtager, efter I har underskrevet aftalen.


Bestem hvor meget I vil overføre

I kan nu fastsætte, hvor meget I vil overføre til jeres medarbejders pension. I vælger selv beløb, og hvad der er firma- og medarbejderbetalt. I kan løbende opdatere overførslerne direkte i lønsystemet.

Ofte stillede spørgsmål

Kan medarbejderen ændre pensionsindbetalingen via lønsystemet?

Nej, det er kun den lønansvarlige, der kan det. Til gengæld har den lønansvarlige fri mulighed for at ændre indbetalingen ligeså ofte det ønskes. Både for overførsler fra virksomheden og/eller brugerens egenbetaling via bruttolønnen (helt valgfrit).

Hvor kan medarbejderen se, at pengene fra firmaoverførsler er kommet ind?

Medarbejderen kan se pengene på det samlede pensionsoverblik på deres personlige Heap-dashboard. Vi arbejder pt. på, at brugeren (medarbejderen) får et endnu mere detaljeret overblik over firmaoverførsler fra måned til måned på dashboardet.

Hvor ofte kan man ændre pensionsindbetaling?

Så længe den lønansvarlige gør det inden lønkørsel, kan pensionsindbetalingen ændres hver måned - eller ligeså ofte der køres lønudbetaling.

Hvad sker der, hvis medarbejderen også overfører penge fra en privatkonto på Heap.dk?

Så kommer der flere penge på pensionsopsparingen. Medarbejderen kan efter eget ønske helt selv oprette private overførsler på heap.dk oven i virksomhedens indbetalinger.

Hvordan fungerer det med skat, når min arbejdsgiver overfører via et lønsystem?

Alle overførsler over lønsystemet bliver automatisk indrapporteret til Skat, og medarbejderen får sit fradrag hver måned. Der bliver også trukket arbejdsmarkedsbidrag af virksomhedens overførsler.

Alle private overførsler bliver desuden automatisk indrapporteret I slutningen af året. Hvis medarbejderen ønsker sit fradrag fra private overførsler løbende, skal forskudsopgørelsen blot opdateres på skat.dk - i felt nr. 416 for beløb op til 58.500 (2021). Det er helt valgfrit!

Hvordan er processen for overførsler til pension via lønsystemet?

Det tager lidt tid for systemet at behandle overførsler via et lønsystem. Her er et eksempel på en kørsel, der kører i slutningen af juni.

  1. Lønbetaling, inkl. pensionsoverførsel, kører typisk i slutningen af måneden (juni)
  2. Pengene modtages i Topdanmark (1. juli)
  3. Pengene investeres og placeres på medarbejderens pensionkonto (1.-7. juli)
  4. Medarbejderen kan se pengene på sin pensionskonto (8.-9. juli)
Hvordan retter jeg beløbet i aftalen om firmaoverført pension inden jeg underskriver?

Beløbet, som står i aftalen, er blot vejledende og påkrævet for at Topdanmark kan registrere at firmaet kan overføre penge til medarbejderens pension. Du kan derfor sagtens ændre beløbet eller stoppe overførslerne direkte i jeres lønsystem - uden at informere Heap eller Topdanmark om det.

Hvis du gerne vil have, at der står det helt rigtige beløb, kan medarbejderen logge ind på sin Heap, slette den eksisterende aftale og oprette en ny aftale med det rigtige beløb.

Vil du vide mere? Skriv dig op til vores nyhedsbrev

Bliv skarp på pension, få besked om vigtige begivenheder og datoer, og hold dig opdateret på de nyeste ændringer i Heap. Vi lover ikke at spamme dig og du kan altid melde dig fra igen.

Når du skriver dig op, accepterer du, at vi må sende dig informationer om Heap®.

Heap®
en Topdanmark-partner

Heap® er skabt i tæt samarbejde med et af landets største forsikrings- og pensionsselskaber, Topdanmark. Vi er helt nye, så det er godt at have en partner med over 100 års erfaring.

Det betyder også, at det ikke er Heaps teknologinørder, dataeksperter og designere, der investerer dine penge - det gør Topdanmark Kapitalforvaltning. Heldigvis.